Jonas har hjemve

Sikke en nat. Og det var ikke på grund af de ”brædder” vi overnattede på. Men efter en hård nat gik rejsen videre sydpå med bus til Sihanoukville.

Alt tegnede ellers perfekt. Vi er seks timer foran, men da børnene jo ikke var fuldt udsovet efter natten på flyet, så faldt de faktisk hurtigt i søvn omkring kl. 22. men ca. 2 timer senere vågnede Jonas og var meget ked af det. Han ville hjem til Danmark. Snart fik han vækket Nikolaj og med sine to timers søvn på et tidspunkt, der jo svarer til eftermiddag i Danmark var han meget frisk. Begge børn sov først lidt over to om natten, så både børn og forældre var noget trætte, da vækkeuret ringede kl. 6.30 fordi vi skulle med bussen til Sihanoukville.

På vejen til bussen nåede vi lige at få et kort indtryk af Phnom Penh. Indtrykket fra aftenen før har ikke ændret sig. Den er stadig præget at være en storby i et fattigt land. Nikolaj spurgte noget til de mange mennesker der sad på gaden. Jakob fortalte, at de solgte, hvad de nu kunne skaffe for at få penge og mad til deres familier. Det gjorde et stort indtryk på ham, at der var nogen, der ikke bare havde penge til mad hver dag. Særligt efter han og Jakob havde snakket om en gammel kone, der solgte mandariner sagde han, at ”vi må fortælle alle vi kender, at de skal tage til Cambodia for at købe mandariner, så de få penge til mad til deres børn”. Så opfordringen er hermed givet videre. (I kan nok finde metoder til at afhjælpe verdens fattigdom, der indebærer lavere transaktionsomkostninger end lige denne model, men den er selvfølgelig mere ”hands-on” end at betale et girokort til en nødhjælpsorganisation.)

Turen fra Phnom Penh til Sihanoukville varede omkring fire timer. Bussen var ok og endda med air condition, så det tegnede til en god tur. Eneste problem med turen var et TV, der stort set hele vejen viste cambodiansk talk show med volumen på max. Jakob oversatte et stykke tid for Nikolaj, men da vores kundskaber ud i det cambodianske sprog er meget begrænset, blev det ret improviseret. Det bliver nok ikke nogen seermagnet hjemme med cambodianske talk shows med dansk eftersynkronisering ;-)

Turen var rigtig fascinerende med udsigt til både små fattige byer, tusindvis af knallerter med enorme læs til rismarker og idylliske søer med lyserøde åkander. Men Cambodia er altså et land, hvor en stor del af godstransporten stadig foregår med (okse-) kærre og hvor benzintanken er en mand med et par spande benzin i vejkanten…

På trods af buschaufførens dødskørsel med overhalinger i ”blinde sving” og op ad bakke kom vi fint til Sihanoukville og videre med en moto til vores hotel.

Desværre stadig intet nyt om vores manglende rygsæk. Vi savner specielt vores sandaler rigtig meget :-(

Nu er vi her

Nu er vores rejse endelig begyndt rigtig. Vi havde hotel booket hjemmefra i Phnom Penh og en meget tålmodig chauffør (det tog os over en time ekstra at komme gennem paskontrol + anmelde den forsvundne rygsæk) smilede stort, da vi endelig ankom.

Turen gennem det noget mørke Phnom Penh var hurtigt overstået. Det vi kunne se var præget af knallerter/motorcykler med op til fem personer på – og så fattigdom. Snuskede forfaldne huse, en pige, der sidder og roder i en affaldsdynge o.s.v. Som de (relativt betragtet) rige personer vi er, ankom vi til et meget fint hotel med det opfindsomme navn ”Phnom Penh hotel”. Vi var tjekket ind ca. halv ti og da poolen lukkede kl. 22 var det med at komme hurtigt i. Så vi noget lige en hurtig svømmetur inden sengetid. ”Vi” betyder Nikolaj og Jakob. Jonas synes, at det var for koldt og ville gerne ”hen i det varme vand”. Der var vel også kun omkring 26 C – og vandet var vel lidt varmere end det!

Værelset er fint men er præget af de hårdeste senge vi nogensinde har ligget i (det ord der falder nærmest i beskrivelsen er nok ”et bræt”), så nu må vi se, hvor godt vi sover her.

Fly, fly og atter fly…

Fire lufthavne, tre fly, fem sikkerhedskontroller og et stort antal gange flymad. Rejsedøgnet var naturligvis meget præget af fly og lufthavne. I alt 24 timer har det taget os at nå frem til Phnom Penh.

Rejsedagen begyndte ellers noget ærgerligt med Mortens ulykke, men farmor kørte os i lufthavnen alligevel og vi nåede lige at høre fra Morten, inden vi tog fra Kastrup.

Børnene har klaret turen helt perfekt (nå, måske også Mette og Jakob, men det var nok mere forventet). Turen fra København til Paris var kort og vi fik snakket en del om den videre tur, så det gik hurtigt.

I Paris havde vi knap to timer, så det gik med to gange sikkerhedskontrol og så lidt tid til, at Nikolaj & Jonas kunne rende lidt rundt.

Og så det værste: malariapiller. Nikolaj har øvet i mere end en måned med vitaminpiller derhjemme – og det er kun lykkedes ham at sluge den to gange, så det var med bævrende stemme og våde øjne, at sandhedens time nu meldte sig. Nu skulle han sluge pillen. Ind med den og en flaske blå Powerade for munden og så i gang. Efter han havde drukket på livet løs i lidt tid, tog han flasken fra munden og sagde med næsten bange stemme ”jeg ved ikke hvor den er…” Og så havde han slugt den ganske uden problemer. Med Jonas prøvede vi at snyde pillen i ham ved at putte den ind i en chokoladekiks, men det opdagede han nu, så der var ikke andet for end at holde hans mund åben og putte pillen og noget vand derind. Det gik nu nemt nok og uden store scener.

Derefter var det den lange tur på ca. 10 timer fra Paris til Bangkok. Det gik utrolig nemt. Efter et måltid mad og lidt leg og spil faldt børnene i søvn og sov næsten hele vejen til Bangkok.

I Bangkok tilbragte vi fem timer i lufthavnen – Nikolaj og Jonas brugte det meste af tiden med at lege fange- og gemmeleg.

Den sidste flyvetur til Cambodia gik også nemt. Det tager kun ca. en time fra Bangkok til Phnom Penh, men med det høje serviceniveau som Thai Airways har, nåede vi flere gange servering.

Vel ankommet til Cambodia spankulerede vi målrettet hen til paskontrollen. Vi havde ansøgt om e-visa hjemmefra. Det er et rigtig smart koncept, hvor man online ansøger, uploader billeder, får godkendt billeder og visum samt betaler – alt sammen går hurtigt, nemt og bekvemt og på det tidspunkt, der passede os. Her kan Danmark godt lære noget på den digitale front af Cambodia – det havde vi nok ikke regnet med.

Nå, men tilbage til paskontrollen. Pas var i orden, visa var ok, men vi manglede lige at udfylde ankomst-blanketten som indeholder de samme data som oplyst ved visa-proceduren. Sikke et bureaukrati. Her kunne Cambodia vist til gengæld lære noget af Danmark.o:p>

Da vi endelig kom igennem kontrollen kom vi til det næste problem; bagagen. Ikke nok med, at vi igen står med en klapvogn, der er gået i stykker. Vi mangler også den ene af vores to rygsække! Det var desværre ikke muligt for nogle at finde ud af, hvor vores bagage befinder sig, men de har da nu skrevet ned, at vi mangler den og vil måske (!) bringe den ud til os, hvis den dukker op. Så nu mangler vi en del bagage, men heldigvis ikke de mest nødvendige ting, så nu ser vi lige tiden an et døgnstid.

Tak for is mormor

Mormor har lovet at betale is hver dag til Nikolaj og Jonas.

Det hørte Nikolaj, så i lufthavnen mente han, at nu måtte ferien være i gang, så han og Jonas kunne få en is.

God bedring Morten

Nu er det dagen, hvor vi skal afsted. Den er dog begyndt noget kedeligt. Vi blev vækket i morges af, at Jakobs mor kom med en dårlig nyhed. Hun havde siddet på hospitalet det meste af natten fordi Morten er faldet på cyklen i går aftes.

Morten vil sikkert tage os det ilde op, hvis vi siger, at det ser ud til, at han er sluppet nogenlunde heldigt fra det. For med et brækket ribben, en punkteret lunge og en del andre knubs har han det natuligvis ikke godt. Men når man ser hans cykelhjelm, kan vi nu alligevel ikke lade være med at tænke, at han har været lidt heldig. Hjelmen er ikke bare flækket - der er simpelthen slået et stort stykke af ved slaget. Tænk hvis det havde været hans hoved!

Nu ønsker vi ham rigtig god bedring og vil sende tanker til hans helbred og ikke mindst tak fordi han huskede cykelhjelmen.

Så er der pakket

Det fyldte godt nok meget da vi fandt alt det frem, vi gerne ville have med. Det er jo ikke så nemt. Vi ankommer til Cambodia i tropisk klima, tager til nordvietnam i den vinterkolde januar, hvor der kan være ned til 12-15 grader. Vi skal vandre, bade, snorkle - og endda være lidt pæne i tøjet til nytårsaften. Og dertil kommer reglen om, at jo mindre børn er, jo mere fylder deres bagage. Så det var med lidt bange anelser vi begyndte at fylde i rygsækkene.


Det gik ikke helt som vi havde håbet, men langt bedre end vi havde frygtet. Det meste kunne være i vores to rygsække, der kommer op på 20 kilo hver. Det er ca. det samme som udstyr til en standard FDF-sommerlejr, når Jakob er afsted - og så er der jo børnenes bagage også.

Vi havde håbet at kunne klare os med en enkelt håndtaske ved siden af, men mere end en måned uden legetøj til børnene går nok ikke, så de har fyldt en lille taske med legetøj ved siden af. Vi havde den ambition, at vi ville rejse lige så let som Mikkel gør, når han rejser. Og med i alt 13 kg. pr. person går det vist lige (selv om Nikolaj og Jonas jo nok ikke selv bærer deres 13 kilo hver).

Dertil kommer, at vi også skal have klapvognen med, så alt i alt bliver der nu rimelig læs på.

Rejseplan og flynumre

Dato Selskab Fly Afgang Ankomst

27. dec 07 Air France AF2351 15:30 København 17:30 Paris

27. dec 07 Air France AF0174 19:40 Paris 12:25 Bangkok

28. dec 07 Thai Airways TG0698 18:10 Bangkok 19:25 Phnom

10. jan 08 Vietnam Airlines VN844 19:45 Siem Reap 21:40 Hanoi

05. feb 08 Air France AF0169 20:20 Saigon 05:50 Paris

06. feb 08 Air France AF1750 07:25 Paris 09:20 København

Glædelig jul

Så nåede vi også omkring julen inden afrejse. Nogle hyggelige - men tæt pakkede dage. Den 22. hos farfar, den 23. hos farmor, juleaften hos mormor & morfar og juledag hos oldefar og olde-Birthe. Alle steder var som vanligt rigtig hyggeligt.

Og hvad angår gaverne, så falder specielt pakposer, kompressionspose og sågar en mini "klemmefri tørresnor" lige på plads til rejsen. Den der dog nok blev mest glad for sine gaver var nok Nikolaj. Han fik en PSP (Playstation Portable) - eller som han kalder den; "den der, ligesom en gameboy". Det er en Playstation 2, der er pakket ned til at være på størrelse med en lidt stor PDA. Den kan spille et utal af spil, vise film, mp3 og har trådløst internet. Det er godt legetøj til både Nikolaj og hans far :-) Nikolaj blev så glad, da han fik den juleaften, at han krøb ned under bordet og satte sig til at spille. Fætter Arthur forsøgte ellers at lokke ham ud med flere gaver, men dem havde Nikolaj ikke lige tid til at åbne. Juledag fik han endda sit yndlings Star Wars spil til den nye PSP af oldefar og olde-Birthe.

Nu er der blot tilbage at få pakket de nye ting ned - forhåbentlig fylder de ikke alt for meget.