Jonas har hjemve

Sikke en nat. Og det var ikke på grund af de ”brædder” vi overnattede på. Men efter en hård nat gik rejsen videre sydpå med bus til Sihanoukville.

Alt tegnede ellers perfekt. Vi er seks timer foran, men da børnene jo ikke var fuldt udsovet efter natten på flyet, så faldt de faktisk hurtigt i søvn omkring kl. 22. men ca. 2 timer senere vågnede Jonas og var meget ked af det. Han ville hjem til Danmark. Snart fik han vækket Nikolaj og med sine to timers søvn på et tidspunkt, der jo svarer til eftermiddag i Danmark var han meget frisk. Begge børn sov først lidt over to om natten, så både børn og forældre var noget trætte, da vækkeuret ringede kl. 6.30 fordi vi skulle med bussen til Sihanoukville.

På vejen til bussen nåede vi lige at få et kort indtryk af Phnom Penh. Indtrykket fra aftenen før har ikke ændret sig. Den er stadig præget at være en storby i et fattigt land. Nikolaj spurgte noget til de mange mennesker der sad på gaden. Jakob fortalte, at de solgte, hvad de nu kunne skaffe for at få penge og mad til deres familier. Det gjorde et stort indtryk på ham, at der var nogen, der ikke bare havde penge til mad hver dag. Særligt efter han og Jakob havde snakket om en gammel kone, der solgte mandariner sagde han, at ”vi må fortælle alle vi kender, at de skal tage til Cambodia for at købe mandariner, så de få penge til mad til deres børn”. Så opfordringen er hermed givet videre. (I kan nok finde metoder til at afhjælpe verdens fattigdom, der indebærer lavere transaktionsomkostninger end lige denne model, men den er selvfølgelig mere ”hands-on” end at betale et girokort til en nødhjælpsorganisation.)

Turen fra Phnom Penh til Sihanoukville varede omkring fire timer. Bussen var ok og endda med air condition, så det tegnede til en god tur. Eneste problem med turen var et TV, der stort set hele vejen viste cambodiansk talk show med volumen på max. Jakob oversatte et stykke tid for Nikolaj, men da vores kundskaber ud i det cambodianske sprog er meget begrænset, blev det ret improviseret. Det bliver nok ikke nogen seermagnet hjemme med cambodianske talk shows med dansk eftersynkronisering ;-)

Turen var rigtig fascinerende med udsigt til både små fattige byer, tusindvis af knallerter med enorme læs til rismarker og idylliske søer med lyserøde åkander. Men Cambodia er altså et land, hvor en stor del af godstransporten stadig foregår med (okse-) kærre og hvor benzintanken er en mand med et par spande benzin i vejkanten…

På trods af buschaufførens dødskørsel med overhalinger i ”blinde sving” og op ad bakke kom vi fint til Sihanoukville og videre med en moto til vores hotel.

Desværre stadig intet nyt om vores manglende rygsæk. Vi savner specielt vores sandaler rigtig meget :-(