Sokha Beach

Cambodias smukkeste strand, stor pool, god og billig mad. Vi begynder med en dejlig afslappende ferie i det sydlige Cambodia.

Sihanoukville er Cambodias ”solkyst”. Vi havde allerede hjemmefra booket overnatning hen over nytåret på Sokha Beach Hotel. Et fem-stjernet hotel med adgang til den private strand Sokha Beach der efter sigende skulle være blandt de bedste i Cambodia.

Stranden er i hvert fald herlig. Det blødeste fine hvide sand, dejlig lunt vand og ikke for mange bølger. Nikolaj besluttede sig for at udfordre havet med et bygningsværk helt nede i vandkanten. Vi troede ellers, at han var blevet klogere med alderen og de mange forsøg på at vinde over bølgerne på Hawaii på vores jordomrejse [http://jordomrejsen.blogspot.com/2005_12_01_archive.html], men nej. Borgen skulle bygges, så bølgerne kunne fylde vand i voldgraven. Det holdt selvsagt ikke længe, men med stor stædighed byggede Nikolaj og Jakob en stor beskyttelsesvold uden om borgen. Og efter en hel times kamp mod bølgerne (der heldigvis var ganske små) var bygningsværket stabilt nok til at klare sig selv. Og til Nikolajs store begejstring stod det stadig, da vi var på aftentur på stranden.

Jonas er blevet småsyg, så han har ikke været så meget med til strand-aktiviteterne. Han har feber og hoster en del (specielt om natten) – det går forhåbentlig snart over. Han var dog med i vandet, som han syntes var alt for koldt – formentlig kun omkring 27 C!

Desværre vil Mette ikke mere med i vandet på stranden efter Nikolaj og Jakob så en slange svømme rundt. Jakob har prøvet at forklare, at Lonely Planet Guide to Cambodia ikke skriver noget som helst om giftige havslanger, men det hjælper vist ikke. Ærgerligt, for det er virkelig en af de bedste strande vi har været på siden Hawaii.

Vi bor lige ud til stranden, så vi kan også nyde solnedgangen ved vandet – hvis vi altså er præcise. For på disse breddegrader tager det ikke mange minutter for solen at forsvinde, så man skal være klar på stranden præcis kl. 18.

Poolen er også herlig. Jonas synes selvfølgelig også, at den er alt for kold – hvordan vi nogensinde skal få ham i en dansk svømmehal, der vel er 5 C koldere, ved vi ikke rigtig. Men når han først har vænnet sig til det, går det fint, selv om han hårdnakket påstår, at han ikke kan svømme selv – også når vi bare lader ham flyde rundt selv med badevinger på.

Nikolaj er familiens vandhund. Det tog ham ca. et døgn at lære at svømme selv (hans badevinger lå i den forsvundne rygsæk) – selvfølgelig ikke så langt, men det skal nok hurtigt blive bedre. Det er en fornøjelse at se, at han bare kaster sig ud i vandet. Så håber han, at han kan nå at svømme over til den anden side. Det kræver dog et par redningsaktioner fra forældrenes side en gang imellem, når modet rækker længere end kræfterne, men det er jo vores hovedpine. Vi har købt et par svømmebriller til ham (alt vores snorkel-udstyr lå også i den forsvundne rygsæk) og nu dykker han gladelig.

Ellers har vi blot taget en lille tur op til byen og i øvrigt bare nydt det søde og varme liv her ved hotellet.