Ha Long Bugten

Vi har tilbragt to dage på Ha Long bugten – en kæmpe bugt overstrøet med mere end 3000 små og større klippeøer fyldt med drypstenshuler, små laguner og en mængde mærkelige klippeformationer.

Cambodia har det menneskeskabte Angkor Wat. Og Vietnam har den naturskabte Ha Long bugt. Det er ikke uden grund, at Ha Long bugten er Vietnams (måske) største turistattraktion. En hel flåde af turistbåde bringer hver dag tusindvis af turister ud på bugten. Heldigvis dækker bugten så stort et område, at vi efter at have sejlet en times tid eller to hurtigt fik fornemmelsen af at være alene på bugten.

Vi havde overvejet om vi skulle ofre penge på at chartre vores helt egen båd for at have det helt for os selv. Vi endte med i stedet at tage en af de bedre turbåde i mellemprisklassen. En lille båd til kun os fire ville nok hurtig blive for trang for ungerne. Og næsten godt det samme for på den relativt store båd, vi nu kom med, var vi kun ti gæster om bord foruden de syv der var med til at varte os op. Vi nød formentlig godt af at være uden for højsæsonen – det er jo vinter her – så der var langt fra fyldt op.

Desuden var både mandskab og de seks andre gæster vældig flinke og vi faldt hurtigt godt i snak med dem. Et venindepar fra Sydney og to vennepar fra vestaustralien (Broum eller sådan noget). Det var glimrende – så kunne vi blive ladet op til en eventuel fremtidig rejse til Australien, for de mente bestemt ikke, at vi havde oplevet Australien ved kun at være på tur op langs østkysten. Ærgerligt at vi ikke fik navne eller e-mails til dem. Det var mennesker vi sagtens kunne ringe på hos, hvis vi vender tilbage til Australien en gang.

At tage hertil uden for højsæsonen er selvfølgelig lidt satset. Bare ugen forinden havde der været under 12 grader, men i dag skinnede solen fra en næsten skyfri himmel og termometeret viste 26 grader – sikke en vinter!

Efter at vi lige havde fundet vores kahyt slog vi os ned på soldækket og nød solen og udsigten, der dog den første times tid var noget præget af, at næsten alle bådende havde afgang samtidig, så vi sejlede nærmest i kø. Efterhånden som det tyndede ud i bådene og vi kom et stykke ud på bugten, kunne vi rigtig nyde udsigten. Her er virkelig smukt. En slags blanding af skærgården, utrolige klippehuler og frodig regnskov.Frokosten indtog vi i restauranten med udsigt ud over den smukke bugt. Men det var nu svært ikke at rette fokus mod maden for det var meget overdådigt – og selv om det var en fiskemenu spiste både Jakob og Nikolaj løs af vores 5-retters frokostmenu.

Først fik vi kæmperejer. De var så store, at Jonas – som ellers elsker rejer – nærmest blev bange for dem. I hvert fald turde han ikke spise dem. Muslingerne var ikke noget hit, men både Nikolaj, Mette og Jakob fik smagt på dem. De store krabber krævede en del arbejde med at få knækket kløerne, så man kan få fat i det gode kød. Og så var der friske blæksprutter, noget fisk vi aldrig fandt ud af, hvad var – og så pommes fritter og ris. De sidste to ting fik endelig Jonas til at spise noget.
Alt i alt en overdådig frokost, fornemt anrettet og med en fantastisk udsigt ud af vinduet. Det var som sagt endda nok til, at Nikolaj og Jakob spiste fisk.

Efter frokosten fik Nikolaj og Jonas en æske ridderlego hver, som de havde købt dagen før. Så var de beskæftiget den næste times tid, mens Mette og Jakob nød udsigten. Lego er jo altså fantastisk legetøj. To små æsker og så har børnene leget lige siden. Vi fik endda introduceret både de australske gæster og halvdelen af det vietnamesiske mandskab til lego. Og mens Jakob og Mette slappede af på soldækket sad Nikolaj, Jonas og vores turguide og legede med lego.

Om eftermiddagen lagde vi til ved en kæmpe drypstenshule (Hang Dau Go), som vi vandrede igennem. Og efter en kort sejltur lagde vi til ved en høj klippeø, hvor Nikolaj og Jakob nåede at bestige bjergtoppen og få en dukkert.

Hen mod aftenen kastede vi anker i en godt afskærmet vig. Aftensmaden var endnu mere overdådig end frokosten. Et væld af retter serveret med de mest kunstfærdigt udskårne grøntsager vi nogensinde har set.

Vi begyndte igen med kæmperejer med ”tulipaner” skåret af forskellige grøntsager. Der var bl.a. også forårsruller, fyldte krabber, kylling og en fisk, som vi har givet navnet ”mudderfisk” efter smagen. Hertil selvfølgelig grøntsager og ris (og ketchup til Jonas).

Det er skønt at blive vartet op et sted, hvor tjenerne rent faktisk ved, hvordan man serverer mad og vin.

Aftenen bød på blækspruttefiskeri. Det var hyggeligt at sidde med fødderne dinglende ud over rælingen, men blæksprutter fik vi altså ikke fanget. Muligvis fordi kombinationen af vores larmende børn og højrøstede australier ikke virkede tiltrækkende på blæksprutterne. Aftenen gik med hyggelig snak og endte med, at Nikolaj og Jonas fik sunget godnatsange af alle de andre gæster. Det var tilsyneladende effektivt for begge børn sov inden godnathistorien var slut.

Der er ikke noget med at sove længe, når man skal til søs. Ikke nok med, at vi skulle have været af sted 7.30 fra Hanoi (bussen var selvfølgelig en time forsinket), turens anden dag begyndte kl. 7 med morgenvækning og en let morgenmad.

God mad og vin suppleret med stærk risbrændevin til natfiskeri efter blæksprutter gjorde det ellers hårdt at komme tidligt op. Men vi blev hurtigt friske, da vi i en lille bambusbåd sejlede hen til en klippehule – eller rettere et hul i klippen. For på den anden side lå, helt afskærmet fra havet, en lagune, hvor der var smukt og mere stille end man kan forestille sig.
Desværre var vejret slået om. Det var overskyet og blæste. Vi måtte endda have vores fleecetrøjer på hele formiddagen – men så har de da ikke været slæbt med forgæves.

Vi spiste brunch – endnu engang ganske overdådigt selv om det ikke kunne måle sig med de foregående måltider – mens vi sejlede videre. Omkring frokosttid var vi tilbage i havnen i Ha Long City. Her var stadig kaos og mennesker og både overalt. Det virker ikke som om nogen tager ansvar for at finde de rigtige både og busser. Om vi nogensinde kom med den rigtige båd, ved vi i øvrigt heller ikke. Det vi oplevede svarede sådan set ikke til beskrivelsen af den tur, vi havde købt. Men alt var bare i orden og turen var rigtig god, så pyt med det.

Lidt mere ærgerligt var det, at der heller ikke er styr på det med busserne for vi kom ikke med den bus, der skulle køre til vores hotel.

Efter lang ventetid havnede vi i en meget overfyldt bus, der vist nok havde til opgave at samle ”de glemte” turister op mens den sneglede sig ind mod Hanoi til stor bekymring for en hollandsk pige, som Jakob var blevet klemt ned ved siden af. Hun skulle nemlig nå et fly. Følgende lille ordveksling illustrerer meget godt engelsk-niveauet hos de fleste guider:

Dutch girl: ”Excuse me, I can see we are late and I have a plane to catch. Can I get off the bus and take a taxi to the airport?” Guide: “Sure, sure. Where are you going?” Dutch girl: “To Holland”. Guide: “I know Holland – you have to take a plane! Dutch girl: “Thank you, I know that. I have a ticket.” Guide: “Good, but you have to go to the airport.” Dutch girl: “I was trying to ask whether it was faster for me to get off the bus and take a taxi to the airport.” Guide: “yes, yes…” Og så vendte han tilbage til forsædet og der skete ikke mere. Da vi standsede i Hanoi en times tid senere, sprang pigen ud og af sted i en taxa. Vi håber, at hun nåede sit fly :-)

Alt i alt en rigtig god tur – det eneste vi fortryder er nok, at vi ikke tog en endnu længere tur med en dag og en nat mere på bugten.

Det var bestemt pengene værd at vælge en af turene i mellemprislejet i stedet for de billigste. Jakob talte med en tysk foto-journalist fra Cambodia, som vi havde mødt tidligere. Han var endt på en båd med så mange turister, at der ikke var siddepladser til alle i restauranten og hvor maden var sluppet op inden alle havde fået. Båden havde i øvrigt ligget stille det meste af tiden.

Tilbage i Hanoi indlogerede vi os på det samme hotel – vores værelse fra tidligere var optaget, men vi fik en suite i stedet – så nu har vi masser af plads, store senge, balkon og stort badeværelse. Skønt.