Rundt om Mai Chau

Efter en hyggelig men lidt hård nat på gulvet i bambushytten vandrede vi en tur gennem rismarker og over et bjerg til en lille landsby, hvor livet gik sin rolige gang med at passe markerne, tøjvask ved brønden, vævning o.s.v. – alt sammen med værktøjer som vi ellers kun ser på museer i Danmark.

Vi havde en ganske hyggelig nat i hytten – lidt køligt, men vi rykkede sammen og sov op ad hinanden alle sammen. Vi stod op til dejligt vejr og spiste morgenmad på et bord nedenunder hytten. Normalt bruges området under pælehytterne ellers kun til opmagasinering og til dyrene – men det er åbenbart også fint til turister :-) Hele konstruktionen med at bygge husene oppe i luften har oprindelig haft tre funktioner (det med affodring af turister og souvenirbutikker er kommet til senere). For det første har det ydet beskyttelse med oversvømmelser. For det andet har det en betydelig kølende effekt i de varme måneder at der er luft under fødderne. Og for det tredje giver det en vis beskyttelse mod dyr som slanger og rovdyr. Alt i alt ganske smart og konstruktionen benyttes i alle landsbyerne endnu.

Efter morgenmad vandrede vi en tur gennem rismarker 10 meter høje bambustræer og i bjergene. Det var sjovt at se, hvordan arbejdet foregår i markerne. Pløjningen foregår stadig flere steder med oksespand – de mest avancerede har en slags kultivator til arbejdet – men det mest almindelige er faktisk håndkraft, en hakke, gode kræfter og god tålmodighed for markerne strækker sig så langt øjet rækker.

Risene er sået på små stykker ude i markerne, der er hævet lidt, så de ikke står under så meget vand. De spirende ris tildækkes af plastic. Enkelte steder var de lige begyndt udplantningen af de små risplanter i markerne. Det foregår selvsagt også ved håndkraft. En risplante ad gangen med bøjet ryg og på bare tæer i de oversvømmede marker – det er også kvindernes job.

Det er sjovt og hyggeligt at se, hvordan risproduktionen foregår – Vietnam er det land i verden der eksporterer mest ris (og så spiser de ca. 90 mio. indbyggere også ganske meget selv). Men også lidt skræmmende, at så mange mennesker stadig arbejder på den måde – til en løn, der for daglejerne er 1-2 $ om dagen. Der var ikke mange arbejdspladser her i landet, der ville overleve et besøg fra det danske Arbejdstilsyn…

Vi fulgte en lille sti op over bjergene og endte nede i en lille landsby, hvor livet gik sin rolige gang med at passe markerne, tøjvask ved brønden, vævning o.s.v. – alt sammen med værktøjer som vi ellers kun ser på museer i Danmark. En gammel kone forklarede os med tegn og fagter, hvordan vævningen foregik. Vi købte et af de tørklæder hun havde vævet og nænnede ikke at prutte om prisen på 20.000 dong (ca. 7 kr). Det tager 1-2 dage at producere!

Selv om alt virker meget primitivt, så er der faktisk strøm de fleste steder og på en enkelt hytte så vi endda en parabolantenne.

Mens Mette og Jakob beundrede landsbyen og landskabet legede Nikolaj og Jonas fangeleg med Heo (vores guide i de seneste tre dage). Heo og chaufføren (Lui – udtales løg) kom vi næsten til at kende på de tre dage vi var af sted sammen. Det er en dyr måde at komme rundt på (450 $ for tre dage med alt betalt) i.f.t. at arrangere besøg og busser selv. Men det har været det hele værd, når vi har børnene med. Dels har de lært Heo at kende og leget med ham. Vi voksne fik også lært ham godt at kende og fik snakket meget om dagliglivet her i Vietnam. Dels var det fedt at have bil og bare kunne holde ind til siden, når der var noget vi ville se. Man må ikke køre med et dansk (eller internationalt) kørekort her i Vietnam, så hvis man vil have bil er man nødt til at leje med chauffør. Og som trafikken er her kan chaufføren ikke forsvarligt både køre bilen og være guide. Endelig vidste Heo selvfølgelig også en del om de steder vi besøgte. Han var uddannet guide – i Vietnam er det en universitetsuddannelse, der tager 4½ år! Det betyder, at de uddannede guider både kan en hel del engelsk og har haft mere historieundervisning end de fleste af os andre. Bureauet der arrangerede turen hed Hanoi Peace Tour - www.hanoipeacetour.vn/english/.

Vi kom tilbage til Hanoi om aftenen og skulle lige slå nogle timer ihjel inden vi skulle med nattoget kl. 23. Vi fandt en restaurant med god mad og ikke mindst med fantastiske isdesserter, så her tilbragte vi et par timer.

Kl. 22 kom vi ombord på vores tog. Der var desværre udsolgt af de gode soft-sleeper kupeer, så vi måtte dele en hard-sleeper kupe med tre vietnamesere. Ikke den bedste nat, men det kunne da gå an. Vi havde tre senge, men brugte den ene til vores bagage og sov så med børnene i de to andre.