Hoa Lu

Hoa Lu er den gamle kongeby fra dengang Vietnam for mere end 1000 år siden løsrev sig fra Kina.

I dag begyndte vores luksustur. Tre dage med egen bil, chauffør og guide. Når vi skal bruge næsten tre døgn med dem, var det med at få dem lært ordentligt at kende. Deres navne var svære at udtale, men det lyder som løg (Lui ”et eller andet”) og hero (Heo), så det kalder vi dem.

Vi begyndte med en køretur syd på væk fra Hanoi og ned til Hoa Lu – som er Vietnams første kongeby. På vejen dertil fortalte Jakob historier om, hvordan kong Deng havde fordrevet kineserne fra landet og var blevet konge for godt 1000 år siden. Det gjorde som vanlig Nikolaj meget interesseret i de gamle templer.
Vores guide fortalte os i øvrigt om forskellen mellem pagoder og templer. Pagoder er viet til Buddha, mens templer bruges til at ære bestemte personer – konger, krigshelte, forfædre og lignende. Det første tempel vi så i Hoa Lu var netop til ære for kong Deng.

Efter besøget i kongebyen kørte vi til Tam Coc – en mindre by men kendt for at ligge nær tre grotter. Vi spiste frokost på et hotel ved floden. Jævnt kedelig mad, men Nikolaj var meget glad for deres ged på spid – han spiste næsten alle de tre spid vi fik. Efter frokosten legede Nikolaj og Jonas med en ged udenfor (pudsig måde at lege med maden på) mens vi ventede på en båd, der kunne ro os ned ad floden til de tre grotter.

Endnu engang er det kvinderne, der skal gøre det hårde arbejde. For også her var det en kvinde der satte sig til årene – endda på den noget specielle måde, at hun roede med fødderne.

Hun roede os en hyggelig tur en times tid ned ad floden, der løber langs marker, hvor bønderne (igen kvinderne) på bare fødder var ved at plante de helt nye risplanter i de oversvømmede marker. Det må være en kold fornøjelse for det var stadig ikke over 15 grader.

Mens Jonas sov fra det hele, oplevede vi andre sejlturen gennem grotterne, som floden løber lige igennem. Den længste er grotterne eller tunnelerne – er over 100 meter lang og da der samtidig kun er 1-2 meter til klippeloftet, føler man næsten, at hele bjerget presses ned over os. Det var i øvrigt netop, hvad der skete for den kinesiske hær, da den invaderede Vietnam og Kong Deng II fik en drage til at hoppe så hårdt på bjerget, at det trykkede de kinesiske soldater flade – i hvert fald ifølge en af Jakobs historier. Og den må være sand for Nikolaj kunne stadig se spor efter de maste soldater…

Aftensmaden fik vi igen på hotellet. Vi havde godt nok skiftet plads til en anden restaurant end ved frokosten, men menuen var stadig fuldstændig den samme. Det er nu godt nok kedeligt, når vi tænker på, hvor god mad, vi ellers får her, at vi skulle spise det samme kedelige mad to gange.

Efter aftensmaden var det direkte under dynerne – ikke fordi vi var trætte endnu, men fordi der næppe var mere end 12 garder på værelset. Vægge, vinduer og døre var så utætte, at vi lige så godt kunne sove udenfor. Men som vores guide sagde, da vi talte om de kolde værelser ved middagen ”i morgen skal vi sove på gulvet i en bambushytte – det bliver helt sikkert koldere, så det er nok meget godt, at I vænner jer til det :-)”.