Abe-øen (Lao island)

Vi tog en båd til ”abe-øen”. Det hed sig, at der skulle leve vilde aber her. Det var de sandelig også – vilde altså.

I stedet for at tage en af turistbusturene rundt, hyrede vi en taxa. Det kostede 400.000 dong (ca. 130 kr) at have taxa en hel dag og endte derfor med at være lige så billigt som pakke-turene, selv om vi selvfølgelig så selv skulle betale entreer, billetter til båden etc. Men da ingen endnu har nænnet at opkræve penge for vores børn, bliver det som regel ret billigt. Den største fordel er imidlertid, at vi lige kan skubbe programmet en time i.f.t. ”pakke-turene”. På den måde slipper vi for de fleste andre turister.

Vi tog derfor en taxa til en lille havn, hvor der gik en båd ud til ”Monkey Island” (Lao Island). Den har fået sit tilnavn ”abe-øen” af åbenlyse årsager – der er aber overalt. I vores guidebog står der, at øen beboes af mange hundrede vilde aber. Vi er enige i, at der er mange og enige i, at de er vilde, men vi havde egentlig nok forstået ordet ”vilde” i en lidt anden betydning. De var nemlig meget glade for mennesker – og specielt turister fordi turister er lig mad. De turister, der formastede sig til at købe mad til dem blev nærmest overfaldet og fik frarøvet de fleste af deres nyindkøbte poser med majs til aberne.

Vi sprang abefodringen over og tog i stedet en gokart-tur. Det er sjældent, at der er nogen, der går så højt op i sikkerhed – heller ikke for børn – så både Nikolaj & Jonas kunne prøve at køre gokart (godt nok sammen med Jakob). Derefter var der dyre-cirkus. Det var sjovt nok at se, hvordan aber kunne gå på line, spille fodbold og køre på cykel, men egentligt også noget sørgeligt at se på. Hverken dyr eller mennesker virkede særlig glade for arrangementet.

Vi nåede også et par gåture på stranden, hvor vi fandt muslingeskaller og koraller. Ud for øen havde fiskerne travlt med at efterse deres garn. Det er sjovt at se de små både, der blot er siv-kurve - det ligner de sejler rundt i vaskefade. Turen rundt om øen bragte os også forbi abernes ”eget område”. Her var de meget mere fredelige og nu havde vi mere mod på at prøve at fodre dem, så vi købte en lille pose majs til dem, som de spiste af hånden. Nu vi var blevet gode venner med aberne, var vi letsindige nok til at sætte os ned og nyde en pose chips. Det opdagede en af aberne, som sprang op og snuppede Jonas’ chips. Det blev både han og vi andre noget forskrækkede over.

Tilbage på fastlandet var det meningen, at vi skulle have været ude til Ba Ho vandfaldet, men det var desværre ufremkommeligt efter de foregående dages regn. I stedet tog vi ud til et sted, der hedder Hon Ching med sjove klippeformationer lige ud til havet. På vej hjem besøgte vi Ponagar-templet i Nha Trang.

Vel hjemme på hotellet efter en lidt forkortet tur var det tid til en tur i swimming poolen. Temperaturen er kravlet op tæt på de ca. 30 grader og vandet var blevet så lunt, at selv Jonas ville med i vandet.