Mekong-deltaet

Vi kørte gennem Mekong-deltaet fra Saigon til Rach Gia. Kun 250 km, men dårlige veje og ufærdige broer gjorde, at køreturen tog mere end ti timer. Undervejs fik vi dog tid til en sejltur på en af floderne i deltaet.

Vores rejse gennem Vietnam har nu bragt os fra Hanoi i nord og til Saigon i syd, men i stedet for at tilbringe den sidste uge i Saigon, besluttede vi, at tage til Phu Quoc – det er en ø, der ligger ud for Vietnams vestkyst over mod Cambodia. Her skulle være dejlig varmt og smukke strande – og forhåbentlig mulighed for at snorkle.

Desværre er der mange andre, der har fået samme idé. Vi kunne i hvert fald ikke få flybilletter fra Saigon til Phu Quoc. I stedet fik vi skaffet billetter fra Rach Gia, der ligger ud til vestkysten. Der er godt nok 250 km fra Saigon til Rach Gia, så det gør jo unægtelig turen til Phu Quoc lidt mere besværlig. Vi brugte dagen i dag på transporten til Rach Gia – og tager så med flyet i morgen kl. 8 til Phu Quoc.

Vi lejede en bil med chauffør til at køre os til Rach Gia. Vi fik at vide, at det er en køretur på ca. 4-5 timer. Det viste sig at være endnu en vietnamesisk underdrivelse.

Vi blev hentet på vores hotel kl. 10 om morgenen i en ny stor Toyota af en chauffør som ikke vidste, hvor vi skulle hen og som ikke forstod et ord engelsk. Om det var overraskelsen over, at vi skulle helt til Rach Gia eller om han bare var sur er ikke godt at vide, men han er vist den første person vi har mødt i Vietnam, som ikke har smilet til os – eller i hvert fald til børnene.

Egentlig skulle dagen jo blot benyttes til at transportere os til Rach Gia, men når vi nu havde betalt for at have vores egen bil hele dagen, kunne vi lige så godt gøre en tur ud af vores rejse gennem Mekong-deltaet.

Det var en flot tur – overalt er der floder eller små vandløb. Enten kører vi langs med floder og kanaler og kan følge det travle liv på dem – eller også krydser vi floderne på nogle af de mange broer, området er fyldt med.

Vores guidebog postulerer, at vejnettet i området er godt – bogen trænger vist til en voldsom opdatering, for det må være mange år siden. Flere steder var hullerne i vejen så store, at man skulle tro, der stadig var bombekratere fra krigen. Andre steder var der kun asfalt et kort stykke for hver 200 meter. Et af stederne var vi mere end en time om at køre en strækning på 10 kilometer! Så hvis chaufføren havde troet han skulle tjene nogle lette penge med en kort dagtur, kan vi bedre forstå, at han var så sur. Ud over at tidsplanen skred mere og mere, så blev den fine og næsten nye bil bulet og ridset to gange – begge gange i uheld med uopmærksomme motorcyklister, der dog slap fra uheldene uden knubs. Men vores chauffør var mindst 10 gange ude og kigge på og bande over bulerne på den flotte bil.

Trods forhindringerne gjorde vi holdt i byen My Tho, hvor vi lejede en båd til en tur på en af de tre store floder, som Mekong-floden splittes op i her. Floden er flere kilometer bred, så det er mere som at sejle på en sø end en flod. Vi sejlede bl.a. ud til en ø, hvor vi fik en fin lille rundvisning i produktionen af bihonning og produkter fra honning, kokosnødder og de mange tropiske frugter, der blev dyrket overalt. Alt sammen selvfølgelig med henblik på, at vi skulle købe honning, kokos-karameller og lignende, men det var ganske sjovt og den friske frugt smagte dejligt.

Vi fik endda lejlighed til at lege med en pyton-slange og til en sejltur på en af flodens små kanaler tæt omgivet af vandkokosnøddepalmer.



Vi nåede frem til Rach Gia ved halv ni tiden om aftenen, men da chaufføren ikke anede, hvor vores hotel lå, ikke kendte byen og ikke havde noget kort, tog det lang tid at finde hotellet. Det var heller ikke just Sheraton eller lignende fint og kendt hotel. Til sidst fandt vi det – som den sidste beboede bygning langt ude på en havnemole. Et lille, meget billigt hotel. Standarden er også derefter, men vi skal også bare lige sove her nogle få timer før vi skal i lufthavnen i morgen tidlig.

Vi havde ikke fået aftensmad, men fandt et lille gadekøkken kort fra hotellet. De forstod ikke rigtig, hvad vi ville have og vi forstod ikke, hvad de foreslog, så Jakob endte med selv at stå ved gryderne – det vakte stor morskab og konen farede rundt og fortalte alle de omkringboende om de mærkelige gæster, der selv lavede maden. Der var snart helt fyldt omkring os, så det blev et hyggeligt måltid mad med en del tegn, grin og fagter – og meget billigt (under 15 kr. for mad og drikkevarer til os alle fire).