Vi begyndte ellers dagen i den mere kedelige afdeling nemlig med at aflevere en kæmpe bunke vasketøj på det lokale vaskeri. For den nette sum af 10 $ får vi så alt tøjet vasket, tørret og strøget – sådan en service skulle vi lige have derhjemme til den pris.
Men straks efter morgenmaden med den efterhånden obligatoriske menu; friske omeletter til Mette og Jakob og røræg til Nikolaj & Jonas, tog vi en tuk-tuk ud til Tonlé Sap søen. Søen er en af de største ferskvandsressourcer i hele sydøstasien og er naturligvis helt afgørende for Cambodias produktion af ris og fisk – hovedingredienserne i de fleste måltider her. Søen fordobler sin vandmængde flere gange i løbet af regntiden og søbredderne er derfor oversvømmet en stor del af året.Derfor er det også ganske smart at bygge sin bolig på en båd – og landsbyen Chong Kneas er bygget helt på denne måde. Næsten alle boliger og andre bygninger er bygget på både. Kirken ligger fx til anker lidt uden for byen – ud for kirkegården, der praktisk nok er på land.
Landsbyen har oprindelig været en klassisk fiskerlandsby, men beliggenheden kun 15 minutter fra turistmagneten Siem Reap har gjort turisterhvervet til byens vigtigste indtægtskilde. Det er besøget selvfølgelig noget præget af, men sådan er det jo. Indbyggerne har båret det meget praktisk an og i fællesskab aftalt, at sejlturene ud til byen bookes og betales centralt, så de ikke skal konkurrere mod hinanden. Det betyder selvfølgelig lidt vel høje priser, men det er nu fair nok. Vi gav 30 $ for besøget og vores egen båd.
De ekstra penge turisterne bibringer byen er formentlig medvirkende årsag til at byen er veludstyret med både flydende bibliotek, primary og secondary schools – og endda med en flydende basketballbane! Informationsteknologiens fremtog herude er dog stadig begrænset. Den eneste computer vi så, var en gammel IBM-pc, der blev brugt som vaskeplads.
Vi nåede tilbage til hotellet tidlig eftermiddag, så vi kunne nå en tur i poolen og lidt afslapning i skyggen. Det er herligt for solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen har sneget sig et stykke over 30 grader.
Om aftenen brugte vi en time på en internetcafe. Dem er der masser af, men selv om vi valgte en der var 50% dyrere end de fleste andre (0,75 $ pr. time), så er hastigheden stadig at sammenligne med de gamle modem-dage. De reklamerede ellers med 512 kb ADSL, men det var i hvert fald ikke pr. pc, men nok snarere til deling mellem alle 30 computere. Så det går noget langsomt med at svare mails. Heldigvis har vi jo en lille bærbar pc med, så bloggen kan vi skrive i ro og mag på hotelværelset om aftenen.
Vi spiste aftensmad på samme restaurant som i forgårs, hvor børnene havde fået spaghetti og kødsovs. Det var endnu engang en stor succes. Mette og Jakob fik en klassisk cambodiansk ret, der hedder Amok. Trods navnets betydning på dansk er den rigtig god.
I morgen er det afrejse til Vietnam.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar