Så er vi i Hanoi. En meget moderne by i forhold til Cambodia. Vi brugte den første dag på at slentre gennem den gamle bydel og spise – ja, hvad var det egentlig vi spiste?
Vores hotel ligger næsten lige ved Hoan Kiem søen, som vi allerede kendte meget til. Jakob har nemlig fortalt historier om søen og ikke mindst den gyldne skildpadde, der efter sigende lever i søen og kun kommer frem, når Hanoi trues af fjender. Og som Nikolaj påpegede, ”så kan det jo godt være rigtigt”, så vi spejdede grundigt efter guldskildpadder i søen – desværre uden held. Men Hanoi er selvfølgelig ikke truet af fjender lige nu. Tværtimod hænger der stadig plakater fra sidste års fejring af 35-året for Vietnams sejr i ”den amerikanske krig”.
På vej til søen var vi en tur i banken. Og sikke rige vi nu er. Vi begyndte dagen med at hæve 1,5 mio dong! (Som dog kun svarer til omkring 500 DKK.) I den gamle bydel ligger en række markedsgader med navne efter professionen i gaden. I sølvgaden er stort set alle de handlende fx sølvsmede. Det er en lidt spøjs form for specialisering. Men de enkelte butikker er endnu mere specialiserede. At en butik kan have bælter eller endog hårspænder som speciale er måske til at forstå. Men hvordan nogen finder på at indrette en butik, der kun handler med hjørne-hylder til badeværelser (de der stål-nogen de fleste har i bruse-nichen), er os ikke helt klart.
Vores hotel ligger næsten lige ved Hoan Kiem søen, som vi allerede kendte meget til. Jakob har nemlig fortalt historier om søen og ikke mindst den gyldne skildpadde, der efter sigende lever i søen og kun kommer frem, når Hanoi trues af fjender. Og som Nikolaj påpegede, ”så kan det jo godt være rigtigt”, så vi spejdede grundigt efter guldskildpadder i søen – desværre uden held. Men Hanoi er selvfølgelig ikke truet af fjender lige nu. Tværtimod hænger der stadig plakater fra sidste års fejring af 35-året for Vietnams sejr i ”den amerikanske krig”.
På vej til søen var vi en tur i banken. Og sikke rige vi nu er. Vi begyndte dagen med at hæve 1,5 mio dong! (Som dog kun svarer til omkring 500 DKK.) I den gamle bydel ligger en række markedsgader med navne efter professionen i gaden. I sølvgaden er stort set alle de handlende fx sølvsmede. Det er en lidt spøjs form for specialisering. Men de enkelte butikker er endnu mere specialiserede. At en butik kan have bælter eller endog hårspænder som speciale er måske til at forstå. Men hvordan nogen finder på at indrette en butik, der kun handler med hjørne-hylder til badeværelser (de der stål-nogen de fleste har i bruse-nichen), er os ikke helt klart.
Den gamle bydel er i øvrigt også meget præget af de store gamle byggerier fra kolonitiden. De er vældig flotte. Men der er også blevet plads til en lang række traditionelt moderne glas-kontorbygninger.
I det hele taget er det en meget anderledes by end, hvad vi har oplevet i Cambodia. Alt virker pænere, nyere, mere moderne og mindre fattigt. Det er et helt andet land (eller i hvert fald en helt anden by).
Vi brugte noget af eftermiddagen mens Jonas sov middagslur på at finde hotel til de næste dage og arrangere en tur til Ha Long bugten, hvor vi skal overnatte på en båd.
Senere på eftermiddagen ville vi tage en ”cyclo” (cykel-taxa) rundt i byen. Det var dog slet ikke nemt at få fat på – overhovedet ikke som i Cambodia, hvor der alle steder holdt mindst et par tuk-tuk’er på hvert gadehjørne. Det blev derfor i stedet til en spadseretur, der desværre medførte alvorlige knæskader på både Nikolaj og Jonas, da de midt i en fangeleg faldt og fik små hudafskrabninger.
Da vi opgav at få fat i en cyclo fandt vi i stedet en hyggelig vietnamesisk restaurant med udsigt over Ho Thien Quang søen og Lenin-parken. Den var så vietnamesisk, at ingen kunne et eneste ord på engelsk, men vi fik da forklaret med tegn og fagter, at børnene gerne ville have noget med kylling og til Mette og Jakob måtte de selv finde på noget.
Det blev spændende. Nikolaj og Jonas fik en hel stegt kylling med ris. Og det var virkelig en hel kylling med hoved, tæer og det hele. Jonas ville ikke have noget fordi de ikke havde ketchup (selv om tjeneren nikkede glad, da vi bad om ketchup og kom med en skålfuld chilisovs). Men Nikolaj spiste en hel kylling, så ham bekom det i hvert fald vel. Mette og Jakobs ret viste sig at være en hel kogt and. Igen skulle ”hel” taget ganske bogstaveligt for da Jakob løftede låget af gryden kiggede andehovedet lige op til ham :-). Det smagte nu ganske udmærket og vi gik glade og meget mætte derfra. Og 300.000 fattigere (100 DKK).
I det hele taget er det en meget anderledes by end, hvad vi har oplevet i Cambodia. Alt virker pænere, nyere, mere moderne og mindre fattigt. Det er et helt andet land (eller i hvert fald en helt anden by).
Vi brugte noget af eftermiddagen mens Jonas sov middagslur på at finde hotel til de næste dage og arrangere en tur til Ha Long bugten, hvor vi skal overnatte på en båd.
Senere på eftermiddagen ville vi tage en ”cyclo” (cykel-taxa) rundt i byen. Det var dog slet ikke nemt at få fat på – overhovedet ikke som i Cambodia, hvor der alle steder holdt mindst et par tuk-tuk’er på hvert gadehjørne. Det blev derfor i stedet til en spadseretur, der desværre medførte alvorlige knæskader på både Nikolaj og Jonas, da de midt i en fangeleg faldt og fik små hudafskrabninger.
Da vi opgav at få fat i en cyclo fandt vi i stedet en hyggelig vietnamesisk restaurant med udsigt over Ho Thien Quang søen og Lenin-parken. Den var så vietnamesisk, at ingen kunne et eneste ord på engelsk, men vi fik da forklaret med tegn og fagter, at børnene gerne ville have noget med kylling og til Mette og Jakob måtte de selv finde på noget.Det blev spændende. Nikolaj og Jonas fik en hel stegt kylling med ris. Og det var virkelig en hel kylling med hoved, tæer og det hele. Jonas ville ikke have noget fordi de ikke havde ketchup (selv om tjeneren nikkede glad, da vi bad om ketchup og kom med en skålfuld chilisovs). Men Nikolaj spiste en hel kylling, så ham bekom det i hvert fald vel. Mette og Jakobs ret viste sig at være en hel kogt and. Igen skulle ”hel” taget ganske bogstaveligt for da Jakob løftede låget af gryden kiggede andehovedet lige op til ham :-). Det smagte nu ganske udmærket og vi gik glade og meget mætte derfra. Og 300.000 fattigere (100 DKK).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar