Farvel til Cambodia

De første knap to uger af rejsen er gået og vi forlader Cambodia. Det er et land, der har meget mere at byde på end de berømte templer i Angkor.

Vi har bestemt ikke fortrudt, at vores rejse er begyndt med 14 dage i Cambodia – det har ikke været en dag for meget – tværtimod. Dels har vi jo kun oplevet en del af landet – hele den østlige del af landet har vi ikke besøgt. Og dels kunne vi godt have brugt lidt mere tid, flere af de steder vi var. Men det er jo kun positivt.

Cambodia er et land vi klart vil anbefale andre at besøge. Der er spændende natur og kultur (med Angkor Wat som højdepunktet). Vejret er godt, i den sydlige del ved Sihanoukville er der gode strande, maden er god, alle er flinke og alt er meget billigt.

Desværre var det en noget lang rejse hertil. Det tog mere end 24 timer fra vi tog fra København, til vi var fremme. Den lange udrejse har til gengæld været med til, at vi har hurtigt har skiftet over til ”rejse-stemning” og de fleste hverdags-opgaver og problemer hjemme er lagt helt væk. Også Nikolaj har helt ubesværet skiftet over til ”globetrotter-formen”. Kun Jonas var lang tid om det og i den første uge havde han decideret hjemve og savnede ”det blå hus” og vuggestuen. Det hang nok også sammen med, at han var syg.

Det har været nemt at rejse rundt med børnene. Alle steder vil folk gerne hilse på børnene og hjælpe til – som fx da vores bus til Siem Reap brød sammen, hvor der kun gik et øjeblik før nogen havde rullet tæpper ud på en skyggefuld terrasse til Nikolaj og Jonas. Nikolaj og Jonas synes nu oftest selv, at det er lidt irriterende, men hvem af os andre ville også nyde, at 50-100 mennesker om dagen klappede en på kinden eller aede os på hovedet og plaprede løs på et sprog vi ikke forstår! I det hele taget har vi stort set kun mødt venlige, smilende og imødekommende mennesker.

Det er nemt at komme rundt. Når busserne ikke lige bryder sammen er der rimeligt komfortable busser mellem hovedbyerne. Lokalt er ”tuk-tuk” det bedste transportmiddel – eller en ”moto”, hvis man bare er sig selv. Trafikkulturen er fantastisk. Der er to trafikregler. Dyt hele tiden, så andre ved du kommer. Og vis hensyn. Selv om det virker meget kaotisk, så fungerer det faktisk ganske godt – kommer man fx kørende i modsatte vejbane fordi man skal svinge til venstre lidt længere fremme, er der ingen sure miner over det – folk kører bare lidt til siden og giver plads. Og at se, hvordan 100 motos på under 30 sekunder kan flette forbi hinanden i et kryds er imponerende. Kunne danskere køre sådan ville mange trafikproblemer være løst ;-)

Maden er god. Hovedingredienserne er ris og fisk, men da vi ikke er de store fiskespisere er det rart, at det har været nemt at få meget andet end fisk (friturestegte kakerlakker og edderkopper har vi dog sprunget over). Maden er også vældig billig. Vi spiste som regel alle fire for omkring 100 kr. På de rigtig gode og pæne restauranter op til 150-200 kr. Og i de billige gadekøkkener noget mindre. Eneste anke omkring maden er, at hvis den ikke bliver serveret samtidig til os alle, men efterhånden som den bliver færdig. Det betyder, at hvis man vælger en ret, som tager lang tid at tilberede, så kommer den først ind, når de andre er kommet til desserten.

I det hele taget er prisniveauet meget lavt – nogle gange er det næsten pinligt at prutte om prisen. Mette købte fx en pæn taske, hvor vi forhandlede om prisen skulle være 3 eller 5 $ (den endte på 3½ $).

Naturen er også flot. Selv om klimaet er varmt giver Tonlé Sap søen næring og væde til frodige landskaber mange steder – og særligt rismarkerne dækker en stor del af landet.

Og så er der naturligvis Angkor Wat og de andre imponerende templer i området ved Siem Reap. De er i sig selv et besøg til Cambodia værd og har inspireret til mange spændende eventyr, når Jakob fortæller godnat-historier.

Der er selvfølgelig også de mere dystre sider af Cambodia. For det første den historiske byrde som folkemordet under Pol Pot indebærer. I dag er det en turistattraktion at se fx ”Killing Fields”. Det er nu ikke noget, vi har opsøgt.

For det andet er der også stor fattigdom. Tiggere er godt nok et sjældent syn, men det er tydeligt, at mange kun lige har til dagen og vejen. De gange vi har hyret chauffør eller lignende opkræves en timeløn på omkring 2 $! Vi har flere gange skulle forklare Nikolaj, hvorfor det er, at børn er nødt til at arbejde her som alt fra gadesælgere til vejarbejdere. Også mineofrene, der mangler et eller begge ben har givet anledning til mange spørgsmål fra Nikolaj. Vi har også tænkt nogle gange på de mennesker, der mistede alt, da markedet i Sihanoukville brændte. Forsikringer, kontanthjælp, sygesikring – det er alt sammen fremmedord her.

Vi har valgt at betragte det på den måde, at vi jo med vores besøg både lærer en del om, hvor privilegerede vi egentlig er i Danmark. Og samtidig medbringer ”cool cash”.

I den mere praktiske ende er transport-infrastrukturen som nævnt rimelig god og nem. Det var ligeledes nemt at finde internetforbindelser. Og så var strømafbrydelserne sjældne selv om vi specielt i Sihanoukville havde et par gange om dagen, hvor strømmen forsvandt et øjeblik.