Hvad med vores bagage?

Der er i stadig ikke noget nyt om vores forsvundne rygsæk – eller rettere; der er det nyt, at ingen kan finde den.

Jakob har kontaktet både Phnom Penh Airport Baggage Service, Thai Airways (som vi fløj med fra Bangkok) og Air France (som vi fløj med hjemmefra til Bangkok). Ingen er i stand til at undersøge noget om den forsvundne rygsæk. Det mest almindelig svar er ”Call back tomorrow. It will probably show up.” Air France glimrede ved på sit såkaldte “World Wide baggage service” nummer blot at henvise til Air France i Australien – dem har vi endnu ikke fået til at tage telefonen. Og den mail-adresse Air France oplyser på deres hjemmeside virker ikke.

Baggageservice i lufthavnen i Phnom Penh havde dog fundet en kuffert med mærket Motorola (vi har på PIR-rapporten angivet, at vi har mistet en rygsæk af mærket Wolf!) i Bangkok, der i det mindste var de samme farver som vores rygsæk (sort og grå).

Alt i alt må vi nok sande, at vi ikke får rygsækken at se igen. Heldigvis havde vi pakket sådan, at der var blandet indhold i vores to rygsække – det er således kun en del af vores tøj, to badehåndklæder, shampoo, sæbe, deo og lignende der er forsvundet. Det vi mangler mest er alle vores sandaler og så alt vores snorkel-udstyr.

Så må se, hvad forsikringen kan hjælpe os med senere. Et af kriterier for at få udbetalt forsikringspenge er, at vi har kvitteringer for de ting vi køber. I vores egen verden kan det jo lyde fornuftigt nok, men på et lokalt marked i Cambodia er det med kvitteringer altså ikke lige noget man bruger.

Nå, men alt dette er jo små problemer sammenlignet med, at de fleste mennesker vi møder overhovedet ikke har de ting, vi synes, at vi mangler.