Farvel til driverlivet ved Sokha Beach

Nu er besøget på luksushotellet Sokha Beach Resort i Sihanoukville slut. Det har været en herlig start på rejsen – ekstra præget af afslapning fordi Jonas er syg.

Ligesom da vi begyndte jordomrejsen for to år siden med to uger på Hawaii har de første dage i Sianoukville været en herlig afslappet måde at begynde rejsen på. At vi kommer lige fra det vinterkolde Danmark er næsten allerede glemt. Nu er den største bekymring, om vi nu har husket at slå air condition til på hotelværelset, så der var køligt, når vi kommer retur.

At starten så blev ekstra afslappende skyldes også, at Jonas har været syg lige siden den første dag, så de ture vi egentlig havde tænkt på rundt i omegnen har vi droppet. Vi skal nok få indhentet oplevelser senere, men specielt en tur ud for at snorkle ved nogle af øerne ud for kysten stod ellers højt på ønskesedlen, men det duede altså ikke, når Jonas havde høj feber – nå ja, så var alt vores snorkelgrej jo også i den forsvundne rygsæk.

Sokha Beach Hotel er vist det dyreste hotel i hele byen. 110 $ pr. nat er næsten det dobbelte af, hvad de konkurrerende hoteller tager. Men til den pris og en lav dollar-kurs har vi lov at være luksusdyr (synes vi i hvert fald selv) og stedet har da også været alle tiders.

En perfekt strand med det blødeste hvide sand og ikke en sten så langt ud i vandet vi orke-de at gå/svømme. (Nå, ja så var der lige det med havslangen, som Mette tog lidt ilde op, men hvem har nogensinde hørt om nogen, der blev bidt af en havslange?)

Et herligt poolområde, hvor specielt Nikolaj har boltret sig og på få dage lært at svømme ganske udemærket uden vinger eller bælte.











En stor legeplads, som specielt Jonas var meget glad for. Et kæmpe spa- og dampbad, som også hurtigt blev Jonas’ favorit (han vil helst kun i vand der er over 37 C). Og dertil kommer et væld af andre aktiviteter som fitness center, tennis, løbestier – som vi ikke fik gjort brug af.

Alt i alt et sted, der klart kan anbefales – også meget nemt med børn. Selv om mange ting virker lidt primitive her i Cambodia og store dele af byen ligner slumkvarterer, så fungerer alt vældig godt og alle er venlige og specielt meget glade for at møde vores børn. Ingen anmassende sælgere, men blot almindelig udnyttelse af vores turist-betalingsevne – det hjælper vi gerne med ud fra devisen i Nikolajs forslag i kampen mod verdens fattigdom: ”vi bør foreslå alle vi kender at tage til Cambodia og købe mandariner af de gamle koner, så de kan få nogen penge.”

Nikolaj, Mette og Jakob glæder sig meget til den videre rejse. Jonas spørger til gengæld hver aften om, hvornår vi skal hjem. Han savner sin vuggestue og vil gerne lege med Lucas og Sebastian. Det kommer vist til at tage lidt tid at gøre en globetrotter ud af ham.
Det næste bliver at vi finder en bus, der vil køre os til Phnom Penh, hvor vi gerne vil bruge et par dage (og forhåbentlig få vores bagage). Men inden da har vi lige en enkelt dag mere i Sihanukville.