Dagens største fejl: Vi synes selv vi burde være lidt mindre dovne, så vi besluttede, at dagen skulle være til fods, så vi pakkede i klapvognen, tog solcreme på og begav os af sted – der var trods alt ikke længere end en km til nogle af hovedattraktionerne fra vores hotel.Det var franskmændene der for ganske mange år siden planlagde genopbygningen af Phnom Penh. Det skete efter, at byen var brændt ned til grunden af thaierne i 1772 efter endnu en krig som Cambodia tabte. Byen kom sig aldrig rigtig i årene herefter og først da franskmændene kom hertil som kolonimagt i 1863. Franskmændene anlagde byen efter alle kunstens regler – med nummererede gadenavne i sirlig orden, brede boulevarder med brede fortov.
Men hvad har alt dette så at gøre med vores vandretur? Jo, dels er det et problem med de brede fortove. Det har sikkert været fint og flot inden byen blev fyldt med biler, men nu udnyttes fortovene desværre til parkeringspladserne fordi der lige kan holde en bil på tværs. En gåtur i byen foregår derfor det meste af tiden ude på vejen – og det er ikke stille villaveje! Dels er det ikke så nemt at finde de steder vi gerne vil se. Vejene er rimelig nemme at finde, men husnumrene er ofte i vilkårlig rækkefølge – efter sigende skulle der endda flere steder være flere huse med samme nummer på en gade.
Gåturen gav os til gengæld en rigtig tæt oplevelse af byen – alle de små handlende og en byggeplads i fuld aktion med stilladser af tynder rafter.
Nå, men efter adskille tuk-tuk chauffører havde rystet på hoved af vores iver efter at gå, så nåede vi frem til Kongepaladset – der desværre var lukket på grund af statsbesøg. Der var fyldt med svenske flag, så det var jo nok fra vores broderland. Vi var nu ret irriterede over at en svensk royal skulle forhindre vores besøg i Kongepaladset.I stedet blev det til en pause i parken foran paladset. Desværre en pause der hurtigt blev afbrudt af skrig og skrål fordi Nikolaj havde stillet sig i en myretue med røde myre. Lidt koldt vand fik dog hurtigt klaret det værste.
Derudover var stedet omkring paladset det første sted i Cambodia vi har oplevet anmassende tiggere og gadesælgere i stor stil. En kvinde havde fundet på en særlig udspekuleret og ubehagelig måde at tjene penge på turisterne. Hun havde samlet mindst 100 småfugle i et lille bur, hvor de kummerligt sad, lå og baksede rundt oven på hinanden og så råbte hun ”Buy one. 1 $. Set it free.”I stedet for paladsbesøget tog vi på nationalmuseet, der indeholder en samling af Khmer-skulpturer og andre kunst- og religiøse genstande.
Vi havde lært af dagens første fejl og tog en tuk-tuk til hotellet. Mens Mette og børnene slappede af tog Jakob til Thai Airways. Her var nu ikke meget hjælp at hente til alle de ekstraomkostninger vi havde haft på grund af den manglende rygsæk. Vi fik 100 $ i kompensation og så må forsikringen klare resten. Det går nu nok.
Turen var nu ingenlunde spildt. Hvad der ikke har været muligt for den samlede familie (vi har i hvert fald ikke turdet med børnene) fik Jakob nu prøvet; nemlig en tur på moto (knallert/lille motorcykel) gennem Phnom Penh.
Det var en spændende tur. Hvis nogen synes, at Dæmonen i Tivoli eller lignende forlystelser får det til at suge i maven eller fremkalder en smule sved på panden, så skal de bare prøve en tur på moto gennem Phnom Penh. Manden Jakob fik et lift med kørte fuldstændig hasarderet – over for rødt, i modsatte vejbane, når der var for tæt trafik i vores egne og konstant med enten speederen eller bremsen i bund. Med andre ord kørte han ligesom alle de andre motos i byen. Særligt forberedelsen til venstresving er spændende. I god tid inden man skal dreje skiftes behørigt vognbane – det havde jo nok fået enhver dansker igennem en køreprøve, hvis ikke det lige var fordi det ikke bare var vognbane, der blev skiftet men helt over i den modsatte vejbane – så er der jo kortere, når man skal dreje og de sidste 100 meter kan man godt klare ved at svinge ud og ind mellem de modkørende… Prøv lige at gøre det hjemme på H.C. Andersens Boulevard.
Om eftermiddagen tog vi (med tuk-tuk) til Kongepaladset, der nu var åbnet igen. Det er imponerende bygningsværker i klassisk cambodiansk (syd-øst asiatisk) stil med flotte tage med tårne, spir og udskæringer, guld overalt og en buddha-figur, der overvåger det hele. Kroningssalen og sølv-pagoden er de største attraktioner. Sølv-pagoden er kendetegnet ved at hele gulvet er af sølv. Desværre var det meste af gulvet belagt med tæpper – selvfølgelig for at skåne gulvet, men måske det havde givet bedre indtryk at fjerne gulvtæpperne og så ikke give adgang til at komme ind i pagoden – så havde man kunne se hele det skinnende gulv udefra.
En ting der er ganske specielt er, at selv ved de største turist-attraktioner som Kongepaladset er, at vi nærmest har det helt for os selv. Normalt når man som turist oplever den slags steder tænker man jo tit; ”hvor ville det være fantastisk, hvis ikke alle de andre turister var her”. Sådan er det faktisk her. Vi mødte vel kun 3-4 andre turistpar mens vi gik rundt.
Vi spiste aftensmad samme sted som dagen før – en lokal restaurant med rigtig gode asiatiske retter. Og Jonas vågnede endelig op til dåd og spiste løs. Nu har han ellers stort set fastet hele ferien frem til nu, men i dag brød vi vist koden; nutella til morgenmaden, ris og ketchup til øvrige måltider. (Forhåbentlig er det også et tegn på, at han er ved at være rask igen.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar