Vi tog på det lokale marked i dag og købte sandaler og kasketter. Det kostede os den fyrstelige sum af 1-2 $ pr. kasket og 3-5 $ for et par sandaler. Så nu har vi de vigtigste ting fra den forsvundne rygsæk. Det pæne nytårstøj og pæne sko må vi undvære. Snorkeludstyret får vi nok næppe heller igen i ordentlig kvalitet. Det er godt at have sandaler igen – kondisko og 30 C er ikke så god en cocktail.
Markedet var i øvrigt en pudsig oplevelse. Et stort overdækket område, så lugten af tusind mange mennesker, friskslagtede kyllinger og lidt mindre friske fisk blandede sig med lugten fra kloakken, der bestod af en åben rende midt i fortovet – nogle steder dækket med et par brædder, så man ikke falder i. Nikolaj gik og holdt sig for næsen det meste af tiden. Men markedet var ellers som den slags ses andre steder. Små gange med mange madboder også med levende krabber, grøntsager osv. Boder med sandaler, kasketter, tasker, tøj, smykker, vaskepulver ja alt hvad man skal bruge i husholdningen. En stor blanding af alle mulige forskellige varer – og det meste til ganske få dollars.
Jonas tog på et tidspunkt fat i Mette og pegede på en lille dreng. ”Hvorfor har han ikke sko og strømper på mor?” Ja, der var en del børn på Nikolajs alder, der rendte rundt og småtiggede eller bare fulgte nysgerrigt med os rundt.
Mette skulle i øvrigt på toilettet da vi var inde på et af byens apoteker. Hun fik lov at låne deres private, som lå i baglokalet. Og det var noget af en oplevelse! Et fint toilet med træk og slip, men ingen toiletpapir. Det kan enhver jo løbe tør for, men det var nu ikke grunden. Næhh, i stedet lå en klud, som man bare skulle tørre sig med. Og den var ikke nyvasket! Mette kom hurtig ud igen med en kort kommentar: ”Jakob vi skal hjem nu - det kan jeg bare ikke!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar